Billede beskrivelse

Uro i nattelivet i Fjerritslev

Bilist stoppet af politiet - han talte grimt og endte i detentionen.

29. oktober 2022 kl. 10.52
Opdateret kl. 13.54

JAMMERBUGT: Nordjyllands Politi blev natten til lørdag kaldt ud til et diskotek i Fjerritslev efter melding om, at et par personer skabte uro.

Meldingen kom kort før kl. 04, men da politiet nåede frem, var der atter fred og ro hos diskoteket.

Politiet fortsatte patruljeringen i byen, og ved 05-tiden stoppede de en bil, som blev ført af en 30-årig mand. Ham havde politiet mødt tidligere ved diskoteket.

Ukvemsord

Ifølge politiet var manden påvirket, og han blev anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel. Han sigtes også for at køre bil uden at have lov - han er tidligere frakendt førerretten.

Manden sagde flere grimme ting til politifolkene, så derfor sigtes han også for "fornærmende tiltale" mod politiet, oplyser vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi.

Bilisten blev taget med til detentionen, hvor han lørdag morgen fortsat sov rusen ud.

Læs også:

Se også
Tre politibiler måtte til: 38-årig spritbilist ville slås med politiet
Se også
Spritbilist i vanvidskørsel gennem Limfjordstunnelen
Se også
Blev bedt om at lade bilen stå: Prøvede alligevel at snige branderten hjem
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste