Billede beskrivelse

Susanne stopper som chef for bibliotekerne

Går på på pension 1. oktober efter 36 år som bibliotekar i Brovst og Jammerbugt

31. august 2023 kl. 06.02

Susanne Hjorth Hansen stopper som chef for bibliotekerne i Jammerbugt Kommune.

Susanne Hjort, som fylder 62 år i september, har valgt at gå på pension og får sidste arbejdsdag fredag 29. september.

Hun er uddannet fra Biblioteksskolen på Langagervej i Aalborg, og blev ansat som bibliotekar ved Brovst Bibliotek 1. februar 1987. I 1998 blev hun leder af biblioteket i Brovst.

Da Jammerbugt Kommune blev oprettet 1. januar 2007 blev Susanne Hjorth biblioteksleder, altså leder af alle biblioteker i Jammerbugt Kommune med arbejdssted på hovedbiblioteket i Brovst.

I alt 36 år er det blevet til i bøgernes verden, heraf de 25 år som leder.

- Det har været er en meget stor del af min identitet at være biblioteksleder, fortæller Susanne Hjorth, som allerede i det tidlige besluttede sig for at sige.

- Jeg vil gerne have god tid til at afvikle mit job. Og nu er jeg også begyndt at glæde mig til min ny tilværelse, siger hun.

Susanne Hjort har bl. a. via jobbet som bibliotekar været en markant del af det kulturelle liv i Jammerbugt Kommune. Selv om hun nu går på pension slipper hun ikke kulturen. Hun vil fortsat være tilknyttet Kulturelt Samvirke og Folkeuniversitet. Og så er Susanne Hjort blevet valgt som formand for Skovsgård Hotels bestyrelse. Her afløser hun Ida Larsen.

Susanne Hjort har også tidligere i en årrække siddet i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Men der bliver ikke tale om et comeback i byrådssalen.

- Nej, jeg har ingen planer om at vende tilbage til kommunalbestyrelsen, siger Susanne Hjort.

Hvem der bliver hendes afløser i chefstolen, er der endnu ikke tage stilling til. Der kommer et stillingsopslag i løbet af sensommeren/efteråret. Efter planen skal den ny biblioteksleder tiltræde omkring årsskiftet. Indtil den ny leder er fundet bliver Peter Otto, der er chef for kultur, fritid og landdistrikter, konstitueret som biblioteksleder.

Fredag 29. september er der afskedsreception for Susanne Hjorth på Brovst Bibliotek fra kl. 11.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste