Kommentar: Her er faldgruberne for Jammerbugt FC

FODBOLD: Klaus-Dieter Müller. Smag lige på navnet. Det ligefrem oser af at være navnet på stjernen i en tysk-synkroniseret TV-serie. Klaus-Dieter Müller er imidlertid manden, der kan blive ny ejer af Jammerbugt FC, hvis moderklubben Jetsmark IF godkender ejerskiftet på en ekstraordinær generalforsamling.

Hvis det bliver tilfældet, så slutter Jammerbugt FC sig til rækken af klubber, der er havnet på udenlandske hænder. Her figurerer FC Nordsjælland, som den helt store eventyr-fortælling, mens Næstved Boldklubs tid på udenlandske hænder skabte lynch-stemning rettet mod de udenlandske ejere.

Jeg havde den tvivlsomme fornøjelse at dække Næstveds tumultariske tid på tyske og ghanesiske hænder. Derudover har jeg fulgt FC Helsingørs amerikanske ejerskab meget tæt. Her er et par fællesnævnere, som jeg i den grad mener, at Jammerbugt skal være opmærksom på.

De fleste udenlandske ejere har en tendens til at undervurdere niveauet i de danske divisioner, når de vil bringe egne spillere til Danmark. Jeg har siddet til møder med Næstveds tidligere ejere, hvor der blev præsenteret en plan: Tre-fire nye brasilianere og et tilsvarende antal afrikanske spillere skulle være nok til, at rykke Næstved i superligaen sæsonen efter. Med en amerikansk træner, der ikke havde niveau til at træne Ulsteds serie 6-hold, var det decideret pinligt at være vidne til.

Men sådan er det heldigvis ikke i Jammerbugt FC. Planen er, at de lokale folk skal forblive i spidsen for klubben under Klaus-Dieter Müllers ejerskab. Det samme har været planen i andre danske klubber, men hvis ikke tingene former sig helt som forventet, set fra de udenlandske ejeres side, så får piben en anden lyd. Spørg eksempelvis AaBs nuværende assistenttræner Peter Feher, der blev gået i FC Helsingør, fordi han ikke lige passede ind i de nye amerikanske ejeres plan.

Efter at have talt med et par tyske kilder, er det dog mit indtryk, at Jammerbugt FC er bedre stillet med sin nye ejer. Alene det faktum, at han ikke kommer med ambitioner om at spille i superligaen om fem år, vidner om lidt realisme i det videre arbejde. Der er dog ét punkt, som jeg vil stille mig meget skeptisk overfor.

Talenter fra Mali og Nigeria havner på Pandrup-egnen for at blive divisionsspillere. Det lyder meget fint, men jeg har svært ved at se det ske. Hvis den kongstanke skal realiseres, skal der være tale om afrikanske perler i Quincy Antipas-klassen, og der går mange sten på at finde en perle nu om dage. Der er efterhånden ikke en europæisk topklub med respekt for sig selv, der ikke har et dusin scouts rejsende rundt i Afrika, og de har førsteret på de største diamanter. Det er med andre ord næppe talenter på FC Nordsjælland-niveau, vi kommer til at opleve i Jammerbugt FC.

Det kræver enorme ressourcer at få unge afrikanske spillere integreret. Her snakker vi sandsynligvis om en fuldtidsansat person, hvis rammerne udenfor banen skal spille for et kuld nye spillere. Det bliver spændende at følge. Mit bedste bud på fremtiden for Jammerbugt er, at det meste forbliver som for nuværende, men med det krydderi, at man vil kunne finde tre-fire talenter fra Afrika. Her vil den bedste afrikaner måske være spændende, mens resten vil være en slags fodboldens svar på ulandsbistand, da de kan sende penge hjem til familierne uden at være i nærheden af spilletid.

Se også

Bo Zinck er ved at skabe et mirakel med Jammerbugt FC - i klubben kalder de ham Gud