Billede beskrivelse

Sommersang på herregård

11. august 2023 kl. 07.52

Sommersang på Bratskov finder sted søndag den 13. august med forfest fra klokken 12 og sceneprogram på den store friluftsscene inde i herregårdsparken fra klokken 13 til omtrent 17:30. 

Sommersang På Bratskov er skabt og iværksat gennem et samarbejde mellem en lang række foreninger og institutioner i Brovst området. 

Klokken 12 starter festen ved indgangen for de ventende koncert- og sanggæster. Bakkesangerinden Sidsel underholder sammen med Nielsenbanden, og Cirkus Skunk underholder med gøgl, trylleri og andet sjov.

På dagen vil man møde den internationale billedkunstner Natalia Dolgova, der maler indtryk fra arrangementet. Resultatet af hendes arbejde vil i løbet af eftermiddagen blive solgt på en auktion. På pladsen vil der også være en bodgade med en lang række boder med kunsthåndværk, smykker, økologiske grøntsager, blomster, spændende tøj og meget andet.

På den store friluftsscene vil man ud over Sommersangs husorkester Herregårds Orkestret møde solisterne Pia Raug, James (Four Jacks) Rasmussen, Lasse & Mathilde, Malthe (Rock Maskinen) Nielsen og Pernille Højmark. De spiller hver en halv times koncert og slutter af med en fællessang. 

Bo Larsen fra Giro 413 er arrangementets konferencier. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste