Billede beskrivelse

Selvbetjeningsbutik med succes

11. april 2022 kl. 10.18

Det er forår!

På trods af sne, slud, hagl, regn og en hidsig blæst kom Ingstrup Bogbys vogne på gaden fredag før påske.

- Vores bogvogne er et sikkert forårstegn, og mange har glædet sig til at se de maleriske vogne i og omkring Ingstrup igen, udtaler Inger Dueholm, formand for Ingstrup Bogby, i en pressemeddelelse.

- Vi har 12 vogne placeret fra Galleri Munken i nord og til Sarasvej i syd og salget fra vognene går godt. Man kan betale med MobilePay eller lægge penge i et møntindkast i vognen, og mange turister og sommerhusbeboere benytter sig af vognene, når de lige står og mangler lidt ferie-læsning, lyder det fra formanden.

Bogbrugsen i Ingstrup er åben alle hverdage i påsken, og her kan man finde bøger af alle slags.

- De frivillige, som passer butikken glæder sig over alle de positive tilkendegivelser de får, når nye kunder besøger butikken, siger Inger Dueholm.

Bogvognene har været en del af bybilledet i Ingstrup siden 2014, og der er vogne med både norske, tyske, engelske og danske bøger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste