Rikke Brusgaard fejrer fem år med Rikke B i Aabybrocentret. <i>Foto: Jesper Hansen</i>
Shopping

Rikke fejrer fem år med trofaste kunder

09. september 2022 kl. 09:00

Kunderne havde små gaver med, da Rikke Brusgaard torsdag formiddag fejrede fem år med butikken Rikke B i Aabybrocentret.

- Sådan er det jo. Jeg har de sødeste og mest trofaste kunder, man kan tænke sig, siger Rikke Brusgaard, der bød på kaffe, kage og gode tilbud til kunderne i anledning af de fem år.

- Min butik henvender sig især til kvinder i +30-årsalderen, der sætter pris på god service og et bredt udvalg i alle prisklasser. Mange af kunderne kommer her fast for at se, hvad der er – og jeg har heldigvis altid noget nyt. Hemmeligheden er en hurtig vareomsætning, så jeg hele tiden har de nyeste varer.

- Mange af kunderne er lokale, der sætter pris på at handle lokalt, men der er også en del af de faste kunder, som kommer langvejs fra.

Rikke Brusgaard og Rikke B’s eneste ansatte Charlotte Bundgaard Olsen (tv) har mange trofaste kunder – både fra Aabybro og oplandet. <i>Foto: Jesper Hansen</i>

En succes

Rikke Brusgaard kommer fra Løkken og har arbejdet i tøjbranchen hele livet. For fem år siden overtog hun butikken Hos Hanne i Aabybro, døbte den om til Rikke B – og resten er en succes.

Den første butik blev raget ned i forbindelse med de store byggerier i bymidten, og for to et halvt år siden flyttede Rikke B til den nuværende placering i Aabybrocentret.

- Det handler først og fremmest om at være skarp hele tiden. Det er hårdt arbejde, men det er sjovt – og jeg kan ikke forestille mig andet, siger Rikke Brusgaard, der betjener kunderne sammen med butikkens eneste ansatte Charlotte Bundgaard Olsen.

Femårs-fødselsdagen fejres torsdag, fredag og lørdag med 20 procents rabat på de fleste varer. Alle kunderne i de tre dage får et lod – og er med i en lodtrækning om varens pris. Vinderen trækkes lørdag kl. 13.

Annonceret indhold

Nyeste