Billede beskrivelse

Pølsevogn er partikontor

29. april 2025 kl. 19.02

JAMMERBUGT: En helt ny liste er på stemmesedlen i Jammerbugt, når der i november er kommunalvalg. Det er Vendelbolisten med en kendt person i front - John Bjerg fra Pandrup.

- Vi stiller op til kommunalvalget, men har endnu ikke en færdig liste med kandidater klar, fortæller John Bjerg, som ved det seneste kommunalvalg blev valgt for Nye Borgerlige. 

Han forlod imidlertid partiet og er i dag løsgænger, men har sammen med andre dannet vælgerforeningen Vores Jammerbugt.

Billede beskrivelse

Vælgerforeningen har nu ændret navn til Vendelbolisten Jammerbugt.

- Vi har lige holdt et fællesmøde for tre lokallister på p-pladsen ved rådhuset i Pandrup. Vi havde pølsevognen med, som er vores partikontor. Vi snakkede politik, og der var pølser ad libitum. Der kom 28 fra Hjørring og Pandrup og en lokalliste fra Himmerland. Det synes jeg er et flot fremmøde, fortæller John Bjerg.

Billede beskrivelse

Vendelbolisten Jammerbugt er i samarbejde med Vendelbolisten i Hjørring, som har en plads i byrådet i Hjørring.

- Vi har et tæt samarbejde. Vi har fælles motto: Lokal sund fornuft. Og vi udveksler også erfaringer, fortæller John Bjerg og tilføjer, at det også kan komme på tale at stille op til efterårets valg til Nordjyllands Regionsråd sammen med også lokallisten i Himmerland.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste