Midtbyen bugnede af sommerglade mennesker
FJERRITSLEV: Sommervejret var i den grad kommet til den skønne by sidste Fjerritslev fredag og lørdag.
Det fortæller Fjerritslev Handelsstandsforening.
Fredag aften var torvet fyldt med forventningsfulde mennesker, da bandet The Bats gik på, og de fire mænd i bandet skuffede ikke.
Det var et par forrygende timer med hygge, og masser af kolde drikke blev langet over baren hos både Renes Vin & Grønttorv samt Cafè Blinkende Lygter.
Fra tidlig lørdag morgen var gaderne fyldte med de mange stande til torve- og loppemarked, og publikum strømmede til for at gøre sig en god handel.
Bryggertorvets have var ligeledes fyldt til den årlige Øl- og Sildefestival, og fra lidt over middag fyldets pladserne foran scenen på torvet til skotsk/irsk musik med de populære Harness.