Jonas fra Hune ville løbe fra Agger til Skagen på 24 timer, men blev slået af Vestkysten

27-årige Jonas Ilum Sørensens krop er blevet udsat for lidt af hvert i de tre år, han har dyrket ultraløb, men det får ham ikke til at stoppe - tværtimod.

Han har bl.a. gennemført et løb i Norge på 100 kilometer og 7000 højdemeter som den eneste dansker, og i weekenden kastede han sig ud i en ny udfordring: Her snørede han løbeskoene i Agger og satte kursen mod Skagen.

De 203 kilometer på stranden regnede han med at klare på lige under 24 timer, men han måtte desværre kaste håndklædet i ringen efter 70 kilometer, da han nåede til Bulbjerg.

Ekstremløberen fra Hune havde ellers glædet sig til at ramme hjemegnen.

- Jeg er vokset op ved kysten, og jeg har altid godt kunnet lide havet, så det er en kæmpe drøm at løbe netop der. Det bliver et højdepunkt for mig, når jeg rammer Blokhus Strand, sagde han inden turen.

Netop naturen er en stor drivkraft for Jonas - men altså også noget af det, der kan bremse selv en dag med gode ben, som han ellers havde i weekenden. 

- Jeg har aldrig fået så mange tæsk af et terræn før. Heller ikke da jeg løb i Norge med 7000 højdemeter. Det var ufatteligt hvor mange vrid, mine knæ og ankler blev udsat for, fortæller Jonas i en mail. 

- Tak til Johanne for at have været uundværlig. Det egentlige arbejde her bliver udført af dem, der følger mig og får alt til at gå op i en højere enhed, jeg skal bare løbe! Sådan skriver Jonas Ilum Sørensen ovenpå weekendens strabadser. Han har som regel som kæreste Johanne med so... Foto: Torben Hansen

For ham er der forskel på den dårlige smerte som her, hvor man skal sige stop, og det han kalder den gode smerte, der er med til at drive ham frem.

- Det handler om den mentale kamp med sig selv. Man bliver afhængig af følelsen af at kunne klare så stor en bedrift, men man skal nok også være lidt masochist, griner han og slår ud med hænderne.

- Man skal kunne lide, at det gør ondt. 

Og det gør ondt. Jonas har som regel adskillige slidsår rundt omkring på kroppen, når han når over målstregen.

- Mine fødder har det som regel nogenlunde. Der er da altid et par vabler, men ellers, siger han og afbryder sig selv med en - i ekstremløberens verden - mindre detalje.

- Sidst mistede jeg begge mine storetånegle, så de er væk nu.