Billede beskrivelse

Peter, Bente og Ejgil er klar med årets julegave

16. november 2025 kl. 06.01

BROVST: I mange hjem er det en fast tradition, at årets udgave af Han Herred Bogen er blandt gaverne under juletræet - og i andre hjem har bogen en fast rolle som mandelgave.

Så lokalhistorisk Samvirke for Han Herred, der står bag bogen, er sikker på godt salg af Han Herred Bogen 2026, der nu er i handlen.

Han Herred Bogen 2026 byder er på 240 sider og byder på 17 lokalhistoriske bidrag fra fra Velsøs i Vest og Øland i Øst. 

Desuden er der de faste indslag i form af billedkavalkaderne i Det gamle Album og Årets gang i Han Herred. Forordet er skrevet af Ulla Flintholm, der er formand for samvirket.

Billede beskrivelse

Årets Hane

Den nye bog blev præsenteret på et møde torsdag aften I Brovst Sports og Kulturcenter. I forbindelse med udgivelsen blev Søren Vibe fra Øland kåret som Årets Hane 2025 for sin store indsat med at sætte fokus på de lokale dialekter i Han Herred.

Desuden blev maleren Aage Arbjerg udnævnt til årets kunstner 2025, og Gøttrup Kirke blev udnævnt til Årets Kirke.

Den nye bog bliver præsenteret for offentligheden ved et åbent-hus-arrangement lørdag 15. september på KulturStationen i Bonderup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste