Seneste nyt
Billede beskrivelse

Her kan du finde den LP, du mangler

22. august 2026 kl. 07.43

AABYBRO: Hvis du lige mangler en LP med Frank Zappa, The Beatles, Rolling Stones eller en af jazz'ens store, vil det være en god ide, at kigge ind til Pladebørsen lørdag 22. august i Kultur- og Erhvervscentret i Søparken I Aabybro.

Her er der et væld af LP'er og også CD'er med pop. rock, jazz m.v.

- Med 12 stand-ejere på plads er der masser at vælge imellem, og udvalget spænder bredt: fra ABBA til Zappa, fra kendte klassikere til obskure og sjældne udgivelser. Mange af pladerne er titler, som i dag kan være næsten umulige at få fat på, fortæller Ole Mølgaard Hansen, som har en stand på Pladebørsen.

- Pladebørsen er i mindre målestok end den store, årlige pladebasar i Nordkraft – men mindre kan gøre det. Her er tid og ro til at bladre, opdage og gå på en musikalsk skattejagt, især hvis du tilhører den voksende skare af vinylelskere, tilføjer han.

CD'er har ellers ikke været i så høj kurs, som LP'er. Men ifølge Ole Mølgaard Hansen er CD'er måske på vej mod et comeback.

- Det er en tendens, der er i udlandet. Det kan sikkert skyldes, at en ny LP koster mellem 250 og 300 kr.,mens en CD kan købes for det halve, siger han

Pladebørsen åbner kl. 10 og fortsætter til kl. 15. Der er gratis adgang.
Ole Mølgaard Hanxen selv pladesamler.

- Det er vi gfaktisk alle sammen. Vi kommer ikke kun for at sælge. Der bliver også rig lejlighed til at få en musiksnak. Det er et arrangement for samlere, nostalgikere og nysgerrige musikelskere, der hoider af det fysiske musikformat., siger han.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste