Ny formand blev valgt for Gjøl Ro & Kajakklub

Der har i weekenden været standerhejsning og klargøring på programmet

08. april 2019 kl. 06.55

GJØL: Gjøl Ro & Kajakklub har i weekenden haft standerhejsning og arbejdsformiddag med klargøring af klubhus kajakker og robåde.

Klubben skal i gang med den 31. sæson. Ved den tidligere generalforsamlingen blev klubbens sekretær, Poul Ilsøe nyvalgt som formand for klubben.

Han afløste Henrik Juul Rasmussen, som har været formand i en del år.

- Jeg er da stolt over at være formand for denne forening på Gjøl, fortæller Poul Ilsøe.

- Vi er 97 medlemmer, det svarer til ca. 10% af Gjøls befolkning, men vi vil da gerne have flere medlemmer.

Som roer kræves der intet andet end lysten til at ro eller bare prøve noget nyt, forsikrer formanden.

- Man behøver ikke at være superatlet, for alle kan magte en åre, uanset kropsbygning, fortæller han.

For kajakroning kræves der udover svømmefærdighederne, at man har gennemgået et kajakkursus.

Klubben har mange aktiviteter igennem hele sæsonen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste