Mindeord: Familien betød alt for Knud

Familien har skrevet mindeord over Knud Dalsgaard Hansen, der gik bort 1. oktober, 78 år gammel. 

Tidligere advokat Knud Dalsgaard Hansen blev født i Skovhuset i Allerup i Vendsyssel den 17. august 1946 og døde i sit hjem i Brovst den 1. oktober 2024, 78 år gammel.

Knud kom fra små kår. Han blev ulykkeligvis, som en række andre børn i årene 1952 til 1955, ramt af polio, hvilket for ham betød en årrække i behandling, herunder i en ganske ung alder flere indlæggelser alene på sygehus og et års genoptræning væk fra sine forældre. Med mén kun i det ene ben startede han sin skolegang på Karmisholt Skole og videre på Dybvad Private Mellem- og Realskole.

På foranledning af skoleinspektøren på realskolen kom han tillige med en håndfuld andre elever på Birkerød Kostskole, hvor han gik i gymnasiet. Da han i Birkerød fandt åndsfællesskab med unge mennesker, som valgte universitetet, blev studierne og juraen hans vej, og som 24-årig færdiggjorde han sin embedseksamen i jura fra Københavns Universitet.

I København traf han Marianne, som han blev gift med i 1970, og de flyttede sammen til Brovst i 1971, hvor han blev advokatfuldmægtig hos landsretssagfører Hans Risgaard samme år. Han blev advokat i 1974. Da Hans Riisgaard døde 1976 overtog Knud advokatforretningen, som han drev, til han gik på pension i 2012.

Han og hustruen Marianne fik tre børn, først en datter, Trine, i 1973, dernæst en søn, Jakob, i 1976 og endelig datteren Ulla i 1983.

Knud Dalsgaard Hansen var et familiemenneske. Men også hans virksomhed var vigtig for ham – ”mit andet hjem” – som han kaldte kontoret, og samtidig var han forankret i det lokale foreningsliv. Således var han i mange år en fast del af såvel den lokale handelsstandsforening, som Håndværker-Borgerforeningen og Brovst Erhvervsinvest. Han var desuden aktiv i skolebestyrelsen på Brovst Skole.

I mange år brændte han også for fodbold i Brovst Idrætsforening, dels som holdleder, først for drenge, junior og ynglinge og senere for pigefodboldhold - alt med afsæt i hans børn, men også som med-ophavsmand til FC Brovst for ungdomshold. I adskillige år efter kunne man få særlig ”fodboldrabat”, hvis man havde brug for hans bistand med juraen, og havde været en del af nogle af ”hans hold”. De senere år var han inkarneret AaB-fan og fulgte ivrigt Superligaen.

Han var et engageret menneske som med vid og bid – ofte på vers – bidrog med kloge og bevingede ord, når lejligheden bød sig.

En særlig plads i hans hjerte havde Tranum Aktieplantage, som han var fast advokat for, aktionær i og hyppig bruger af. Således skænkede han et træ til plantagen, som den dag i dag står på Klithusevej 17 og bærer mærket ”Knuds Eg”. Han var kantarel-entusiast til benet, og når sæsonen gik ind, var han klar med kurv og kniv i plantagen og senere i køkkenet med tilberedning af lækre retter til familien. Han mente, at pensionist-tilværelsen bl.a. skulle bruges til at lede efter svampe, og så måtte han jo lede lidt længere om vinteren. Denne interesse er gået i arv til både børn og børnebørn, som finder samme store glæde ved svampejagt.

Knuds livsbane blev på godt og ondt mærket af polioen og de muligheder, det gav ham, og hans værdier - at alle mennesker, uanset ophav, har ret til en ordentlig behandling – var også rundet af disse erfaringer.

Knud lod aldrig sit handicap definere ham, og det var først i de sidste år af hans liv, at han måtte ty til andre hjælpemidler end stok for at komme omkring. I sit livs efterår var han skarp til det sidste, og selv dagen før sin død nåede han at kommentere på radioavisens indhold.

Knud vil for altid være husket og værdsat for sin humor, sin viljestyrke og sine ærlige holdninger, som han sjældent holdt for sig selv blandt de nære, men ofte i det offentlige rum.

Familien betød alt for Knud. For den ville han gå gennem ild og vand, og med familiens billigelse gav han slip på livet, da sygdommen til sidst blev for meget. Han døde fredfyldt i sit hjem omgivet af sine kære, ligesom han ønskede det.

Æret være Knuds minde.