Billede beskrivelse

Julie og Juma spurter af sted

05. december 2025 kl. 06.01

PANDRUP/AABYBRO: Der er fart på den unge frisør Julie Weber Norsk. 

For to år siden åbnede hun Juma Hairstudio i Pandrup, hvor hun arbejdede alene i salonen, som er indrettet i den ene ende af huset på Løkkenvej, som også er hendes private beboelse. Det blev samtidig starten på et lille iværksætter-eventyr. 

Efter to år er der nu syv frisører tilknyttet Juma, seks udlærte samt en elev. De fleste arbejder i Aabybro, hvor Julie også lige fik tid til at åbne en afdeling, som bl.a. rummer Nordjyllands første Head Spa.

Halvdelen af Juma er solgt til kollegaen Maria Ahle.

- Det har været en vild oplevelse de seneste to år, fortæller Julie Weber Norsk, som fortsat bruger det meste af tiden på salonen i Pandrup.

Hun glæder sig over, at kunderne strømmer til - og ikke kun fra nærområdet, men fra store dele af landet.

- Jeg tror, hemmeligheden bag vores succes er, at vi giver os tid til at give kunderne en helt unik oplevelse, når de kommer hos os. Vi forsøger at skabe god stemning og hygge i salonen. Det er samme frisør fra start til slut. Den faglige stolthed er en fast del af dagligdagen hos os, fortæller Julie Weber Norsk.

- Og så har vi valgt at være meget prisvenlige. Vi synes alle skal have råd til den gode og eksklusive frisør-oplevelse, fortæller Julie Weber Norsk.

Til den gode frisør-oplevelse hører i øvrigt også diverse drinks m.v.

Billede beskrivelse

Julie Weber Norsk er selv top-frisør. Hun har deltaget adskillige konkurrencer og mesterskaber og høstet både pokaler og medaljer.

Maria Ahle har i årevis undervist andre frisører. Hendes store erfaring kommer nu de øvrige frisøger hos Juma til gode.

- Maria og jeg er lidt nørdede, men det er vigtigt for os, at vi hele tiden bliver dygtigere og dygtigere og lærer nyt. Derfor er vi ofte på kurser, fortæller Julie Weber Norsk, som også er meget aktiv på de sociale medier. 

Det medførte, at salonen på 30 dage fik op mod 750.000 visninger på Instagram, og Instagram-profilen har flere tusinde følgere.

Juma Hairstudio har også sin egen webshop, jumahaircare.com. Her kan man købe de produkter, der bruges i salonen og meget mere.

Julie Weber Norsk har ikke tænkt sig at sætte farten ned i den kommende tid.

- Vi har planer om at udvide Juma med endnu en salon. Hvor og hvornår er lidt usikkert, men det bliver nok i 2026 eller senest i 2027. fortæller hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste