Holger Spangsberg stopper som kommunaldirektør i Jammerbugt efter godt fem år. Han rykker til Sjælland. Foto: Jammerbugt Kommune
Jammerbugt skal have ny direktør
JAMMERBUGT: Jammerbugt skal have ny kommunaldirektør.
Holger Spangsberg, som har været direktør i godt fem år, rykker til Sjælland, hvor han skal være kommunaldirektør i Faxe Kommune.
Det oplyser borgmester Mogens Christian Gade.
Økonomiudvalget har netop besluttet, at sætte rekruterings-processen i gang, som skal føre til ansættelse af en ny kommunaldirektør.
- Vi regner med at kunne ansætte en ny kommunaldirektør på kommunalbestyrelsesmødet 19. december. Efter planen skal vedkommende tiltræde 1. februar, oplyser Mogens Christen Gade.
Holger Spangsberg har sidste arbejdsdag i Jammerbugt i uge 41.