Gerda og Kristian fejrede 60 år i tykt og tyndt

HJORTDAL: Der var trængsel og alarm fra morgenstunden på Nørtorupvej i Hjortdal, da Gerda og Kristian Kragh torsdag kunne fejre diamantbryllup.

Børnene, som der er fem af, havde arrangeret flagallé, æresport, musik og morgenkaffe for det populære ægtepar - og det blev et tilløbsstykke.

- Vi havde dækket til 65 - og det rakte kun knap og nap, så der var fyldt godt op i både vinterhaven og stuerne og køkkenet, fortæller den ældste af børnene, Leo Kragh.

De mange gæster var naturligvis kommet for at sige tillykke til diamantbrudeparret.

Men mange var sikkert også kommet for at få en godbid fra Kristian Kraghs røgeovn. 

De blev ikke skuffet.

Gerda og Kristian Kragh blev gift 9. april 1966. Kristian ernærede sig som fisker – og han endte da også med at blive den sidste fisker, der fiskede med egen kutter ud af Slettestrand. 

Men selv om han sidste år fyldte 80, har han ikke sluppet fiskeriet helt.

Det er forklaringen på, at han er verdensberømt i Hjortdal og Slettestrand for sine hjemmerøgede laks og ørreder.

I tykt og tyndt

Parret har siden brylluppet i 1966 fulgtes ad i tykt og tyndt.

- Det har været gode år, fortæller parret.

Kærligheden kom blandt andet til udtryk, da Kristian Kragh købte sin kutter, der blev navngivet Irene efter Gerdas mellemnavn - og parret blev knyttet ekstra tæt sammen af Kristians til tider farlige erhverv.

En enkelt gang var der alvorligt bud efter Kristian i en brandstorm, mens Gerda ventede derhjemme.

- Heldigvis gik det godt, men det var slemt den dag. Og det var først, da børnene blev voksne, at vi fortalte historien til dem, fortæller Gerda Kragh.

I 1999 blev Irene solgt. 

Men det har nu ikke holdt Kristian på landjorden, for han er stadig aktiv i bådlaugene på Slettestrand, hvor han gerne lærer fra sig i det gamle håndværk.

- Kristian har taget sig af havet og fiskene – og så har jeg klaret alt det andet. Det har ikke været så ringe, når jeg nu skal se tilbage, summerer Gerda Kragh op, da parret tog imod på diamantbryllupsdagen.

”Det er så yndigt at følges ad”, som man siger, mens man kniber en tåre.