Billede beskrivelse

Forsyning henter direktør i Frederikshavn

Jan Kjær fra Hirtshals skal stå i spidsen for Jammerbugt Forsyning A/S

26. september 2022 kl. 16.23
Opdateret 03. oktober 2022 kl. 12.00

Jan Kjær tiltræder stillingen 1. oktober og afløser dermed Peter Laursen, som sidste år blev udnævnt til direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Han er 61 år, bor i Hirtshals med sin samlever og deres søn og kommer fra en stilling som afdelingsleder for Ejendomme i Frederikshavn Kommune. Han har desuden arbejdet som teknisk chef i flere kommuner – blandt andet på Læsø, og på Grønland i Quqortoq Kommune. Han er uddannet bygningsingeniør suppleret med en lederuddannelse. 

-  Jan Kjær har solid ledelseserfaring kombineret med stor indsigt i det både den offentlig organisering og ikke mindst i forsyningsområdet. Vi er overbeviste om, at han vil fortsætte den positive udvikling af Jammerbugt Forsyning A/S, sikre vækst og udvikling og realisere strategien og udviklingsplanen for selskabet, fortæller Peter Laursen.

Jammerbugt Forsyning står blandt andet for afledning og rensning af spildevand og regnvand og drift af rensningsanlæg på Gjøl, i Brovst, Pandrup og Fjerritslev. Jan Kjær bliver leder for en afdeling, der tæller omkring 20 ansatte fordelt på administration og drift.

- Jeg glæder mig til at møde mine medarbejdere og sammen med dem, bestyrelsen og medarbejdere at udvikle og skabe optimale forudsætning for den videre udvikling af selskabets forretning, udtaler Jan Kjær.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste