Eges knoldbegonier er mindst lige så gamle som ham selv

SKOVSGÅRD: Mange bilister på hovedvej 11 mellem Fjerritslev og Brovst sætter farten ekstra ned, når de kommer til Møllebakken ved Skovsgård.

Det er gårdejer Ege Møller Madsens fortjeneste. Han har i mange år har haft forhaven ud mod hovedvejen fyldt med knoldbegonier – og de blomster har en helt særlig historie, fortæller han.

- Jeg er jo aldrig flyttet rigtigt hjemmefra. Gården var mit fødehjem, og allerede da jeg var barn i 1960’erne, stod knoldbegonierne i forhaven hver sommer. Jeg ved ikke helt, hvor de oprindeligt kommer fra, men jeg gætter på, at min far har fået dem fra noget familie, efter at han købte gården i 1956, siger Ege Møller Madsen, der i dag er 63 år.

- Min far havde et godt tag på knoldbegonierne, så da han døde i 2002, måtte jeg til at finde ud af, hvordan de skulle passes og overvintres, for knoldbegonier tåler dårligt frost.

Et stort arbejde

- Jeg tager dem op om efteråret, når de har fået den første frost. Så lægger jeg knoldene til tørring på gulvet i fyrrummet. Når de så er tørre, samler jeg dem i flamingokasser og stiller dem bag fyret, hvor de står lunt og mørkt.

- Til foråret, når knoldene begynder at spire, tager jeg dem over i den gamle svinestald, hvor de står lyst – for det bliver ikke godt, hvis de fortsætter med at spire i mørke. I slutningen af april planter jeg dem ud. Det er et stort arbejde, for jeg har mindst 350 knolde.

- Jeg sætter også altid nogle stykker på min fars gravsted på Torslev Kirkegård. Det er jo trods alt ham, der startede det hele.

De røde knoldbegonier fra Møllebakken ved Skovsgård er en helt særlig gammel sort, der ikke kan købes på planteskolerne i vore dage. Foto: Jesper Hansen

En helt særlig sort

Ege Møller Madsens knoldbegonier er af en særlig gammel sort, som ikke fås længere i planteskolerne eller i supermarkedernes planteafdelinger om foråret.

- Der er sikkert ikke kunder til dem – og så er det jo også en dårlig forretning for butikkerne, fordi de kan blive så gamle. I vores dage vil de fleste jo have planter, som de kan smide ud om efteråret – og så køber folk helt nye igen om foråret.

- Men jeg er selvforsynende med knoldbegonierne. Med tiden bliver knoldene større og større – og så kan de deles. På den måde får jeg nye planter, når jeg har brug for dem.

- Jeg er jo landmand og arbejder til dagligt med planteavl, men det er noget helt andet alligevel. For knoldbegonierne er min hobby.

Ege Møller Madsens hustru Inger Marie Agerskov er også blevet smittet af hobbyen. Så hun giver en hånd med, når knoldbegonierne skal passes i sommerperioden. Der skal jo også luges mellem blomsterne, så de står knivskarpt i forhaven ud mod vejen.

- Jeg er selv blevet betaget af knoldbegonierne – også fordi de har en helt særlig historie, der går så lang tid tilbage. Og vi glæder os begge, når jeg går i haven, og der er en bilist, der stopper og roser vores blomsterflor, fortæller Inger Marie Agerskov.