Det er muligt at sende en venlig hilsen til børn, der er flygtet fra deres hverdag på grund af krig. Foto: Red Barnet Ungdom
Mennesker

Du kan sende en velkomsthilsen til børn, der er flygtet fra krig

28. april 2022 kl. 14:53

Borgere i Jammerbugt kan nu sende velkomsthilsner til børn, der er flygtet fra krig

Siden krigen startede i Ukraine, er tusindvis af børn flygtet til Danmark, og flere kommer stadig til. Derfor har Red Barnet Ungdom oprettet en hjemmeside, hvor borgere i Jammerbugt kan byde børnene fra Ukraine og andre børn, der flygter fra krig, velkommen.

- Tusindvis af børn er nu flygtet til Danmark fra krigen i Ukraine. Dem skal vi passe på og tage godt imod. Alle børn har ret til at føle sig trygge og velkomne. De fortjener, at samfundet og dets borgere tager godt imod dem. Det gælder alle børn, der flygter til Danmark, uanset om de kommer fra Ukraine, Somalia, Yemen eller et fjerde krigshærget land, siger Astrid Engberg, generalsekretær i Red Barnet Ungdom, i en pressemeddelelse.

I maj og juni overleverer Red Barnet Ungdoms mange frivillige hilsnerne til børnene i organisationens klubber for børn med flygtningebaggrund.

- Vi oplever desværre, at den hårde tone i flygtningedebatten rammer børnene. Derfor vil vi gerne vise børnene, at langt de fleste i Danmark faktisk er på deres side. Det er børn, som ofte har mistet alt, og vi må ikke glemme, at børnene er uskyldige. Med hilsnerne vil vores frivillige vise børnene, at de skal føle sig velkomne i den periode, de skal være i Danmark, uanset hvor de kommer fra, siger Astrid Engberg.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu