Billede beskrivelse

Carsten havde en dyrlægedrøm – i dag ejer han den lokale tømmerhandel

18. august 2022 kl. 12.47

Selv om Carsten Søndergaard Andersen har længe til den officielle pensionsalder, går han allerede med tanker om et generationsskifte i tømmerhandlen Trægården Kås.

Her har Carsten været eneejer siden 2017, hvor broderen skiftede spor og trak sig fra samarbejdet med et ønske om at skifte karrierespor.

Se også
Byggecenter fejrer 45 års jubilæum til september

- Der er to år, til jeg bliver 58, som er den alder, min far nåede. Så jeg tænker da over generationsskiftet. Jeg håber, at mine døtre har lyst til at arbejde med det. Men det er ikke noget pres, det er en beslutning, de selv skal tage, siger Carsten til Nordjyske.

Billede beskrivelse

Historien bag udmeldingen er, at Carstens far i 2005 pludseligt gik bort i en alder af bare 58 år med en blodprop i hjertet. Med dødsfaldet nåede Carsten og broderen aldrig at gennemføre den formelle overtagelse af virksomheden, som skulle have fundet sted efter faderens 60 års fødselsdag.

I stedet overtog brødreparret den tømmerhandel, som faderen åbnede i 1977. Brødrene blev medejere i 1993, og dermed gik det slet ikke, som Carsten havde drømt om som ung.

- Fra jeg var 14-15 år, og til jeg gik i lære som tømmerhandler, havde jeg en forestilling om, at jeg skulle være dyrlæge. Jeg var helt overbevist om, at det var mit kald. Men de der karakterer i gymnasiet var ikke helt til at blive dyrlæge, fortæller han.

Billede beskrivelse

I 1993 foretog familievirksomheden også en ansættelse, der fik stor betydning for Carsten.

Lisbeth blev nemlig ansat som økonomichef, og den ansættelse er der vist ikke nogen, der har fortrudt siden. Ikke Carsten i hvert fald.

- Vi kom til at lære hinanden at kende, og pludselig havde vi fået to piger, fortæller han.

Lisbeth arbejder stadig i forretningen, så ægteparret har efterhånden delt hverdagen i mange år.

- Det kan da godt være svært at finde noget at snakke om, når man er hjemme at spise. Det kræver lidt opfindsomhed, siger Carsten med et lille grin.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste