Der var både fadøl og pølser til det 25 års jubilæum. Foto: Bente Poder
Mennesker

Brugsuddeler blev fejret

JOB: Brugsuddeleder i Biersted, Hanne Batsberg, fik en overraskelse med mere jubilæumsfejring end ventet

03. august 2020 kl. 13:30
Der var både fadøl og pølser til det 25 års jubilæum. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder
Brugsuddeler i Biersted, Hanne Batsberg, blev fejret til sit 25 års jubilæum. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder
Som en overraskelse havde bestyrelsen for Brugsforeningen i Biersted fået lavet bannere om dagens jubilar. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder

Bruguddeleren i Biersted, Hanne Batsberg, kunne i lørdags fejre 25 års jubilæum hos COOP. Selv havde hun sørget for en pølsevogn med pølser og fadøl, men der blev som en overraskelse en del mere festivitas end det.

Formand for Biersted Brugsforening, Carsten Pølund, havde en kraftig finger med i spillet.

- Det er fordi, hun har gjort så meget glæde i vores Brugs, at jeg syntes, det var det mindste, vi kunne gøre. Hanne er sådan en type, der gerne tager ansvar for de ting, hun vil gøre, og have det hele på plads, men det skal hun ikke, når det er hendes 25 års jubilæum, mener Carsten Pølund.

Altså havde han og de andre i bestyrelsen sørget for at lave to store bannere med jubilaren, som blev sat op foran Brugsen, og der var også en masse små indenfor i butikken.

- Vi havde pyntet butikken op med flag, det vidste hun heller ikke. Vi har prøvet at lave en festlig dag for hende, fortæller Carsten Pølund.

Carsten Pølund betegner det som en festlig og god dag, hvor familie, venner, kolleger og byen kom og hilste på.

Og han værdsætter byens brugsuddeler på mange måder.

- Vi er utrolig glade for hende. Hun har givet vores butik et fantastisk løft, siger han og peger på, at der er en dygtig personalestab og en stor venlighed og imødekommenhed i butikken.

- Det er en fantastisk butik, og der er kun en, der kan skabe dét, det er lederen, og sådan er det, slår han fast.

Hanne Batsberg melder også om en rigtig god dag.

- Jeg synes, det var en dejlig dag. Det var helt fantastisk med alle dem, der kom og ønskede mig tillykke. Det er jeg stolt over, fortæller hun.

Der er flere grunde til, at hun har holdt fast i sit fag og i COOP gennem 25 år.

- Jeg kan gode lide det med mange mennesker og at yde en service for dem. Og jeg kan godt lide konceptet og kender det, forklarer hun.

Hanne Batsberg har været 25 år i COOP-kæden og små tre år i Biersted.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu