100 år: Ruth gjorde sin hobby til en levevej
Ruth Andersen, Kirkevej 15G i Aabybro, ser frem til en festlig dag, når hun fredag den 17. februar kan fejre sin 100-års fødselsdag. For hun holder af godt selskab, god mad – og så måske en lille svingom.
- Da jeg flyttede til Aabybro i 2000, satte jeg mig for, at jeg ville blive 100 år. Vel at mærke uden at sidde i rullestol, så jeg kastede mig ud i både svømning og dans for at holde mig i form – og det er da lykkedes helt pænt.
- Det kniber godt nok lidt med bentøjet, så det bliver ikke til så meget dans mere. Omgangskredsen er også skrumpet ind, men en gang i mellem tager jeg da en svingom her i stuen med rollatoren, griner Ruth Andersen. For humøret fejler ingenting.
Ruth Andersen er født i Gøttrup ved Fjerritslev, skolegangen foregik i Nibe – og da den var slut, flyttede hun til Aalborg, hvor hun blev elev i køkkenet på Afholdshotellet. Under krigen flyttede hun til København med sin nu afdøde mand – og det blev til mange år i hovedstaden.
Kogekone i de finere kredse
- Jeg begyndte med at lave lampeskærme på en fabrik, men en dag manglede direktørens kone hjælp i køkkenet til et selskab i deres hjem på Frederiksberg. Der var stor ros til maden fra selskabet – og det blev starten til en lang karriere som kogekone i de finere kredse i København. Det gik fra mund til mund og pludselig havde jeg nok at lave.
- Jeg har altid holdt af at lave mad, så det var min hobby, der blev til et levebrød. Det var også privilegeret arbejde, for der manglede aldrig de gode råvarer, selv om der var stor varemangel under og efter krigen.
- I kundekredsen var også Videnskabernes Selskab, hvor jeg blandt andet har stået for serveringen for Dronningen, som sendte en rosende bemærkning ud i køkkenet.
- Ideer til de fine retter manglede jeg aldrig. De kom som regel til mig i drømmene om natten – og så skrev jeg dem ned om morgenen.
Harlekins millioner
- En gang fandt jeg på en dessert med mandelkage og cognac-sauce. Det smagte vidunderligt – og en dame i selskabet ville vide, hvad desserten hed. Jeg svarede som sandt var, at den ikke havde noget navn, for det var noget, jeg selv havde kreeret. ”Så lad os kalde den for Harlekins Millioner”, svarede damen.
I år 2000 vendte Ruth Andersen hjem til Aabybro og det lille rækkehus på Kirkevej. Her bliver hun nok boende nogle år endnu.
- De siger på kommunen, at jeg er alt for frisk til en plejehjemsplads, forklarer Ruth Andersen, der er lidt bekymret for borgmesterens obligatoriske besøg på 100-årsdagen.
- Det kan jo være, at jeg slet ikke har tid til at snakke med ham, fordi jeg skal danse.
