- Der er virkelig allerede stor opbakning. Det havde vi ikke regnet med, siger Simone Muus, der driver kafferisteriet Muus Kaffe på Gjøl sammen med sin mor Linette. Foto: Henrik Louis <i>Foto:Henrik Simonsen</i>
Mad & Drikke

Simone åbner kafferisteri sammen med sin mor

07. januar 2022 kl. 20:22

De friskristede bønner dufter i hele rummet, når man åbner døren til det lille lokale midt i et parcelhuskvarter på Gjøl, der en gang rummede et smedeværksted, men i dag er et kafferisteri.

Her rister Linette og Simone Muus bønner fra fjerne egne til perfektion på den mandshøje hollandske maskine midt i rummet.

Udover at være forretningspartnere og indehavere af Muus Kaffe, er de også mor og datter. Og drikker begge kaffen sort.

- Jeg har interesseret mig for kaffe i mange år allerede, og så er jeg bare gradvist blevet mere og mere nørdet, siger Simone, der blev inkarneret kaffedrikker som 18-årig for et årti siden.

Både mor og datter har haft egen virksomhed før, og derfor virkede det naturligt at forsøge at lave en forretning ud af deres fælles fritidsinteresse.

- Jeg har næsten altid været selvstændig, så nu skulle der ske noget nyt, forklarer Linette.

Linette arbejder freelance som bogholder, mens Simone er grafisk designer. Et mix af kvalifikationer der kommer dem til gavn som virksomhedspartnere.

- Det er virkelig godt teamwork.

- Vi snakker altid om tingene. Det vigtige er, at vi har samme vision for, hvor vi gerne vil hen. Resten er detaljer, forklarer Simone, mens hendes mor nikker, tager et sip mere af porcelænskoppen i hendes hånd og så slår fast, at de aldrig skændes.

- Vi har stor respekt for hinandens grænser, og det tror jeg er vigtigt. Jeg kunne fx aldrig drømme om, at komme uanmeldt forbi mine børns hjem.

- Det gælder så ikke omvendt. Her kommer og går jeg. Så hvis der mangler noget i køleskabet, kan de se, jeg har været forbi, griner Simone.

Muus Kaffe er blot én af flere nye, små fødevareproducenter, der er skudt op af den nordjyske muld de seneste år. Det viser tal fra foreningen Vendsyssel Fødevarer, der har eksisteret siden 2018.

Se mere om Simone og Linettes kafferistere og de lokale fødevarer på nordjyske.dk.

Se også
Mor og datter starter virksomhed: - Det vigtige er, at vi har samme vision - resten er detaljer
Annonceret indhold

Nyeste