Online supermarkedet nemlig.com udvider massivt, og leverer nu dagligvarer og måltidskasser til alle i Brovst. 
Mad & Drikke

Nu kan du få leveret dagligvarer lige til døren i Brovst

Danmarks største online supermarked udvider til Vestdanmark 

11. oktober 2022 kl. 09:43

BROVST: Nu har du mulighed for at springe køen over i supermarkedet og bestille dine dagligvarer og måltidskasser direkte på nettet og få dem leveret til din hoveddør – hvis du bor i Brovst. 

For nemlig.com, der er Danmarks største online supermarked, opruster kraftigt i Vestdanmark, hvilket betyder, at beboere i Brovst nu kan få levering. 

Udvidelsen til Brovst, og en række andre jyske byer, er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at kunne være en hjælpende hånd i hverdagen hos så mange danskere som muligt, og derfor vækker udvidelsen også stor begejstring hos Stefan Plenge, der er direktør og stifter af nemlig.com, forklarer han i en pressemeddelelse.

- Det her et meget vigtigt - og naturligt - skridt for nemlig.com. Vi har et erklæret mål om at blive danskernes foretrukne onlinesupermarked, og derfor er det afgørende, at vi kan servicere så mange danskere som muligt, siger Stefan Plenge, og fortsætter: 

- Derfor er jeg enormt glad for, at vi nu udvider vores dækning i Vestdanmark, så vi kan tilbyde levering til endnu flere danskere. Der ligger meget hårdt arbejde bag denne udvidelse, og nu glæder vi os over, at den er en realitet. 

Beboerne i Brovst kan bestille varer på nemlig.com fra i dag, tirsdag 11. oktober, og de første varer leveres allerede den efterfølgende dag.

Med udvidelsen i Vestdanmark leverer nemlig.com til 92 procent af alle danske husstande. 

Annonceret indhold

Nyeste