Billede beskrivelse

Mandarino bliver årets sommerdrink

19. juli 2025 kl. 19.00

FJERRITSLEV: Hver sommer har en drink, der hitter ude på terrasserne og i sommerhuset. For et par år siden var det Aperol Spritz og sidste år var det Limoncello.

- I år bliver det drinks med den italienske likør Mandarino, spår vinhandler Rene Hjørnet Jensen fra Renés Vin & Grønt i Fjerritslev, der i mange år har haft fingeren på pulsen, når det kommer til udviklingen på vin- og spiritusmarkedet.

- Mandarino har virkelig det, som danskerne elsker. Den har en god og smagfuld sødme af mandarin. – Smagen er blød og frugtagtig med en meget behagelig eftersmag. Jeg foreslår, at man kombinerer den med lemon, og så får man en god tørstslukker her i sommervarmen.

Nem at lave

- Den italienske likør kombineret med lemon er nem at lave. Jeg laver den helt enkelt med en del Mandarino og to dele lemon og godt med is. Drikkes med sugerør. Den kan bruges på terrassen som almindelig sommerhygge, men den kan bestemt også noget som velkomstdrink, når vennerne kommer til grill-aften.

René Hjørnet Jensen mener også, at Mandarino kan bruges senere på aftenen, når der skal cocktails på bordet.

- Så vil jeg hælde lidt knust is i et glas, der måske har stået i fryseren, så det er iskoldt. Så tilsætter jeg to dele god vodka, tre dele Mandarino og en del sukkersirup, pynter med en lime-trekant og et par mynteblade.

Sukkersirup sælges i butikkerne som Sugar Cane Sirup eller Simple Sirup, men det nemt at lave selv. 250 gram sukker og en kvart liter vand får et opkog i en gryde og hældes på flaske. Det kan holde sig i køleskabet cirka tre uger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste