Billede beskrivelse

Louise laver vinsmagning for kvinder

05. januar 2025 kl. 12.22

GJØL: - Vi skal først og fremmest hygge os. Sådan fortæller Louise Gadeberg, der har taget initiativ til en vinaften for kvinder på Gjøl.

Det foregår tirsdag den 21. januar i den hyggelige bar på Bikers Barn. Louise Gadeberg har allieret sig med influenceren Dorthe, der driver Instagram-profilen ”Vin for Kvinder”. 

Hun kommer forbi med fire gode vine, som selvfølgelig skal smages, mens der hygges i baren med lidt snacks til.

Efter vinsmagningen bliver der også mulighed for at købe vinene til en særlig god pris.

En hyggelig aften

- Det er ikke vinnørderi, men ganske almindelig hygge, hvor vi både kan lære hinanden lidt bedre at kende – og snakke om livet i vores dejlige by, forklarer Louise Gadeberg.

- Gjøl er et skønt sted og er inde i en god udvikling, hvor der kommer mange nye mennesker til byen. Blandt andet fordi vi er gode til at sætte ting i gang – og vinaftenen for kvinder er så mit lille bidrag til at skabe liv på Gjøl.

Meget tyder på, at Louise Gadeberg har ramt plet med sit initiativ. Der er i alt 34 pladser til vinaftenen – og de er allerede solgt i forsalget.

- Det bliver en skøn aften med god stemning og fantastiske vine. Jeg glæder mig helt vildt, siger Louise Gadeberg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste