Xterra lokkede folk til fra nær og fjern

Søndag lød startskuddet til Xterra triatlon ved Slettestrand. Allerede fra start kunne arrangørerne se, at antallet af deltagere var langt under det sædvanlige - men det kom ikke til at skygge for den glæde og målrettethed, de fremmødte i fællesskab mobiliserede både før, under og efter løbet.

- Det var en super god dag, fortæller en hæs René Thomsen fra Xterra Nordic.

Deltagerne startede med 750 meter frisvømning i havet og der var massivt opbud af tilskuere, mens triatleterne arbejdede sig gennem de salte bølger. Fri af bølgerne satte deltagerne kursen mod cyklerne, der stod linet op til et hurtigt skift - og der var knald på, ansigterne var koncentrerede og hver en fiber i de toptunede kroppe spændt i kampen for at skabe det bedste resultat.

Foran triatleterne lå der 30 kilometer udfordrende terræn, som skulle forceres på mountainbikes, inden cyklerne kunne parkeres.

- Slettestrand har det bedste trail i hele Danmark, fortæller René Thomsen, der ikke lægger skjul på, at netop trailet ved Slettestrand er den primære årsag til, at man har valgt at lægge et løb her.

- For mange vil det være en stor udfordring, fortæller René Thomsen.

Dagen forinden havde han sendt både børn, unge, duatleter og hundeejere af sted på specialdesignede ruter. Og særligt for børnene var oplevelsen helt unik.

Otteårige Kasper Olesen deltog for anden gang i Xterra Kids - og præcis som sidste gang stod hans mor, Kate Mathiasen, klar til at heppe på sin søn hele vejen.

- Sidste år blev han nummer 42, fortalte Kate Mathiasen, mens hun fuld af forventningsfuld glæde og nervøsitet spejde efter sin søn med mobiltelefonen i hånden.

Kasper Olesen tog det i helt stiv arm, mens han stillede sig klar ved startlinjen, side om side med børn og teenagere, der var langt større end han.

- Han kan jo ikke vinde, der er nogle, der er 15 år, så de er jo hurtigere end ham. Det handler om at han selv skal synes, han gjorde det godt, sagde den stolte mor, inden startsignalet blev givet og børnene hastede ud på ruten.

Fra sidelinjen stod også Bettina Jensen sammen med hunden Bella og betragtede sine to sønner, Hjalte Hansen på 10 år og hans lillebror, Gustav Hansen på 7 år, blive stadig mindre, mens de halsede af sted i feltet.

- Det er første gang, de er med, smilede Bettina Jensen, mens Bella nysgerrigt hilste på de andre hunde, der var dukket op ved Slettestrand sammen med deres ejere. Stranden var et virvar af mennesker, mødre, fædre, bedsteforældre og venner, der taktfast klappede børnene ind over målstregen, gennem skiftet til cykel og videre ud på ruten.

Regnen faldt drypvist, mens børnene trampede i pedalerne. Og kort efter de sidste deltagere havde kastet sig i cyklen, krydsede første finalist målstregen i hæsblæsende tempo.

Ved målstregen spejdede både Bettina Jensen og Kate Mathiasen efter deres sønner. Bettina Jensen kunne - lidt overrasket - konstatere, at hendes ældste søn havde holdt et flot tempo og placerede sig i toppen af finalisterne.

- De har ikke trænet til det her, smilede hun lidt forundret.

Hendes mand, Andreas Hansen, var cyklet med ud på ruten sammen med deres yngste søn, Gustav, som glad krydsede målstregen.

Og det var præcis, hvad far havde drømt om - som dedikeret triatlet havde han drømt om at få sønnerne med på idéen om at dyrke sportsgrenen i fællesskab. Meget tydede på, at kimen var lagt til to nye skud på stammen.

- Prøv at tænke på, hvad I kan, hvis I træner op til næste gang, sagde Andreas Hansen og smilede stolt til sine sønner, mens de betragtede de flotte medaljer, de fik om halsen.

Også Kate Mathiasen havde spottet sin søn, der i flotte neonfarvede shorts piskede ind over målstregen i tiden mellem de to brødre. Resultatet var absolut bedre end sidste år og Kasper Olesen smilede stolt, mens han nød et stille øjeblik i målområdet med snacks og energidrik, inden han smilende modtog stolte omfavnelser af sin mor og far.

Også søndag stod familier, venner og bekendte klar til at modtage deltagerne med taktfaste tilråb, lige som der var mange, der anspændt ventede på at se den, de ventede på, nærme sig i hastig fart.

Undervejs på de 30 kilometer måtte en deltager udgå efter et styrt, hvor han skadede sin skulder og blev kørt til sygehuset til yderligere undersøgelser. I alt havde Xterra tre episoder, hvor der var brug for samaritterne, der fra startområdet stod klar til at rykke ud - og ifølge René Thomsen var det relativt billigt sluppet med over 100 deltagere på en rute, der absolut bed fra sig undervejs, inden cyklerne blev parkeret, og deltagerne sluttede med at tilbagelægge 10 kilometer til fods.

Trætheden havde efterhånden sat sig hos nogle af de knapt så rutinerede deltagere. Andre havde rutineret økonomiseret med kræfterne og satte fuld power på, mens regndråber blandet med sved løb ned over viljestærke ansigter i dyb koncentration med fokus på næste skridt og vejrtrækning, inden målstregen kunne krydses med store smil.