Westernfest blev en succes

15. september 2018 kl. 09.13

Torsdag inviterede Thorup-Klim Skole alle til westernfest i Thorup-Klim Hallen - og festen blev lidt af et tilløbsstykke.

Skoleleder Vibeke Kjær Kloster bød velkommen til de 300 fremmødte børn, forældre og bedsteforældre, som havde takket ja til en festlig og hyggelig aften.

Aftenen startede med underholdning af børnene fra børnehaven og til mellemskolen. De var indianere, cowboys og nybyggere i det vilde vesten og dertil fællessange, som underbyggede den rigtige westernstemning.

Derefter var der fællesspisning af grillmad og det store kagebord. Efter spisning var der mulighed for "guldgravning" i "Guldkløften". Udenfor var der tilbud for rideture, bagning af snobrød og leg på multibanen.

Det blev en fantastisk aften, som ikke mindst viste det store sammenhold omkring og opbakning til den lokale skole.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste