Weekendkursus i akvarel med LOF
Alek Krylow fra Fur er en mester i akvarel. Han kan ikke alene selv skabe flotte billeder, han er også en fantastisk underviser i netop akvarel.
Derfor tilbyder LOF-Jammerbugt endnu et weekendkursus med ham som underviser. Det foregår i Aabybro 1. og 2. september. Temaet er tuschtegning og akvarel.
Kombination af tuschtegning og akvarel er en hurtig teknik til at fastholde de indtryk, man oplever på ferie eller rejser.
På kurset vises, forklares og instrueres i, hvordan man kommer i gang med denne spændende kombinationsteknik. Interesserede kan henvende sig til LOF-Jammerbugt.