Vindere af stempelkonkurrence fundet
Det har efterhånden været en fast tradition med stempelkortene, når december går i gang.
I takt med julegaverne bliver indkøbt fyldes kortene med stempler, der når de er udfyldt indgår i konkurrencen.
Det er Aabybro handels- og erhvervsforening, der står bag stempelkortene, og her er man godt tilfreds med den støtte kortene har fået også i år.
Det handler ikke mindst om, at de fyldte kort også er et bevis på, at det er lykkedes, at holde meget af julehandlen lokalt, skriver foreningen på sin Facebookside.
Du kan se vinderne andet sted her i avisen.
Det drejer sig om tre hovedpræmier af henholdsvis 5.000, 3.000 og 2.000 kroner til butikker, der er medlemme i Aabybro handels- og erhvervsforening og 30 Jammerbugt Gavekort a 500 kroner.