Billede beskrivelse

Varelotteriet præsenterer sig til Jul by Night

TRADITION: Spiller man i Varelotteriet, er man med til at støtte velgørende, lokale projekter, fortæller vinhandler René Hjørnet Jensen

09. december 2019 kl. 14.20

FJERRITSLEV: Renés Vin & Grønttorv får ved Jul by Night i Fjerritslev fredag 13. december besøg af Varelotteriet, hvorfra en repræsentant giver gode råd om, hvordan man deltager i dette traditionsrige lotteri. 18. december foregår Supertrækningen, som byder på hele tre millioner skattefrie kroner i hovedpræmie og næsten fem gange så mange gevinster som i de ordinære trækninger. Præmiepuljen er fire gange så stor.

Varelotteriet har eksisteret siden 1887 og er et lotteri med mange traditioner. Der findes endda eksempler på lodder, der har været i samme familie siden lotteriets begyndelse. Mange lodder bliver en del af familiens arvestykker og går i arv fra generation til generation, fortæller René Hjørnet Jensen.

Varelotteriet er oprindeligt stiftet af danske håndværkerforeninger. I dag går overskuddet stadig tilbage de lokale foreninger, baseret på antal solgte lodder i området. Som spiller i Varelotteriet er man derfor med til at støtte velgørende, lokale projekter i nærområdet, påpeger René.

Ved lotteriets begyndelse vandt man varepræmier såsom sølvtøj, møbler − og endda brændsel under krigen – mens præmierne i dag består af kontantgevinster.

Samme aften serverer René og hans stab varm chokolade med Ron Zaracapa-rom eller Talisker-whisky og skumfiduser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste