Vandet kommer

Selv om vejret altid har været et yndet samtaleemne herhjemme, har snakken hen over hækken i år om det triste vejr været særlig intens og klagende.

Men der er ingen grund, til at vi jamrer. Vi bør snarere vænne os til det.

- Det vejr, som vi har haft i år, vil blive normen fremover. Vi vil naturligvis stadig have perioder med sol og varme, men der bliver længere mellem dem, selv om det generelt bliver varmere. Det siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet og verdenskendt klima-ekspert. Han har gennem en lang årrække været blandt hovedforfatterne til FN´s klimarapporter.

- Som det ser ud nu, er vi vej til en global temperaturstigning på fire grader i år 2100, siger Jens Hesselbjerg.

Hvis det sker, kan vi i Danmark forvente at den årlige nedbør vil stige med mere end 20 procent i år 2100.

Såfremt det lykkes at skære hårdt i CO2-udslippene og dermed begrænse den globale temperaturstigning til to grader, sådan som det er meningen med klima-aftalen i Paris i 2015, vil den årlige nedbør kun stige med omkring 10 procent.

Mindre sol og sommer

At vi får mere regn i fremtiden skyldes dels ren fysik og at den globale opvarmning også påvirker vejret i Danmark.

Når atmosfæren varmes op, vil der også ske en øget fordampning fra Jordens overflade.

Når fordampningen stiger, øges luftens indhold af vanddampe og derfor vil der generelt også falde mere regn.

Men dertil kommer, at lavtryksbanerne i Nordeuropa også påvirkes.

- Vores klima vil blive mere domineret af lavtryk fra Atlanterhavet og dermed mere blæsende og vådt, og der bliver længere mellem de stabile perioder med godt sommervejr, forklarer Jens Hesselbjerg.

Vandet vil i de kommende årtier ikke kun komme fra oven. Det vil også komme fra havet.

- Som minimum kan vi forvente en global vandstandsstigning på 30 centimeter, men som det ser ud nu, vil det snarere blive op mod 1,2 meter ved afslutningen af dette århundrede, siger Jens Hesselbjerg.

At vi som et minimum kan forvente en global vandstandsstigning på 30 centimeter skyldes primært, at vandet i havene fylder mere, når det varmes op. Det største bidrag til den øgede vandstand i verdenshavene skyldes atmosfærens større indhold af CO2.

Når drivhuseffekten øges som følge af atmosfærens større CO2-indhold, varmes kloden op. Der vil derfor ske en stadig større afsmeltning fra såvel verdens gletschere som fra de store iskapper ved polerne.

Hvor stor stigningen i havenes vandspejl helt præcis vil blive, er svært sige med sikkerhed i dag.

- Hvis den globale temperatur stiger med to grader, vil vi få det samme klima som i Mellemistiden for 120.000 år. Her var vandstanden i verdenshavene seks meter højere end i dag, påpeger Jens Hesselbjerg.

Mere vand fra neden

For Danmark vil selv en øget vandstand på blot én meter få store konsekvenser.

- Vi er jo et lavtliggende land. Bl.a. er der rundt om Limfjorden store lavtliggende områder, der kan komme til at stå under vand, hvis havet stiger med blot en meter, siger Jens Hesselbjerg.

Når vandstanden i havet stiger, vil det også påvirke alle vandløb, som løber ud i havet, samt grundvandet i områder tæt på kysten. Her vil vandstanden følge med op.

I slutningen af dette århundrede kan vi derfor forvente mere vand fra oven, fra siden og fra neden.

Dertil kommer, at blæsevejret over Danmark formentlig også bliver kraftigere, for når atmosfæren bliver varmere, får den mere energi.

Vi kan derfor også forvente flere stormfloder og en stærk øget erosion af kysterne.