Billede beskrivelse

Valg til Jammerbugt Forsyning

27. juli 2017 kl. 08.29

Til efteråret skal der vælges nye forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen for Jammerbugt Forsyning A/S.

Valget finder sted hvert fjerde år og alle kan stille op - det er altså ikke et krav, at man bor i kommunen eller er forbruger hos forsyningen.

Der skal vælges to bestyrelsesmedlemmer, og Jette Lynge Kristensen fra Jammerbugt Forsyning A/S forventer, at der bliver rift om posterne.

- Ved valget i 2013 stillede seks kandidater op, og der blev derfor valg, siger hun.

Ønsker man at være kandidat til valget skal man indsende et kandidat-anmeldelsesskema og aflevere en liste med navne på 10 stillere, der alle er forbrugere hos Jammerbugt Forsyning A/S.

Det skal ske i perioden 14.-25. august.

I tilfælde af, at der melder sig flere kandidater end to til bestyrelsesposterne, bliver der valg i perioden 16.-27. oktober. Selve valget sker som en elektronisk afstemning, hvor selskabets forbrugere og kunder er stemmeberettigerede.

Udover forbrugerrepræsentanterne består bestyrelsen for af fem repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og to medarbejdervalgte repræsentanter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste