Udstilling i Pandrup

12. juni 2017 kl. 12.55

Fredag 9. juni var der fernisering på en ganske særlig maleriudstilling hos forvaltningen, Vækst og Udvikling på Lundbakvej i Pandrup.

Billederne er malet af den 22 årige Louise Andersen fra Fjerritslev. Hun går til daglig i skole på Nord-Bo i Aabybro ,og hun har tidlige været igennem et skoleforløb på Jammerbugt Produktionsskole.

Udstillingen blev åbnet af Helle Bak Andreasen (V), som er formand for Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget. I sin åbningstale kom hun blandt andet ind på følgende.

- Her i denne sommertid, hvor der er mange eksaminer, er der mange forventninger til alle, især dem som går til eksaminer. Og ikke alle får 10 og 12 i karakter, mon livet ikke går videre alligevel. Louise, du skal være stolt af, at du har fundet din form for lykke, sagde hun.

- Du har fundet din form for lykke og er med til noget særligt og gøre en forskel i livet. En forskel først og fremmest for dig selv, men sandelig også for os som får lov at se dine flotte værker. Tænk på i fremtiden, at du er noget særligt. Du har evner som der kan komme mange til gode, sagde Helle Bak Andreasen.

Louise Andersens malerier kan ses til udgangen af juni i forvaltningens åbningstid på Lundbakvej 5, i Pandrup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste