Billede beskrivelse

Uafgjort i svær udekamp

02. november 2017 kl. 09.48

Team Jammerbugts herrer i håndboldens jyllandsserie spillede søndag 21-21 på udebane mod Blære/Hornum.

Efter fire kampe har holdet stadig årets første sejr til gode.

- Men det også det eneste jeg er utilfreds med efter kampen mod Blære/Hornum. Vi får igen en god start og er foran det meste af kampen. 2. halvleg bliver meget tæt og vi skiftes til at score. 1,5 minut før tid er vi bagud med tre mål, men med held og dygtighed lykkedes det os at få udlignet i sidste sekund, siger træner Niels Hansen.

- En kamp hvor vi endelig lykkes med vores forsvarsspil. Vi fik sat de tacklinger, vi gerne vil, og fik hele tiden forstyrret Blære/Hornum i deres angrebsspil. Vi kan ikke forhindre vores modstander i at score, men kan vi dække op på denne måde fremover, vil jeg være tilfreds.

Igen spiller vi en rigtig god angrebskamp. Vores krydsspil lykkes rigtig fint og der skal lyde en ekstra ros til Simon Green som igen var godt skydende.

Men vi brænder simpelthen alt for mange afslutninger. Det har generelt været vores største problem i de første fire kampe, men det er ekstrem positivt at vi spiller os frem til rigtig mange chancer.

Næste kamp er på søndag i Brovst hallen mod Sortebakken.

- En kamp vi meget gerne skulle vinde og har derfor brug for alt den opbakning vi kan få i Brovst hallen. Vi håber derfor at rigtig mange har tid og lyst til at komme i hallen og bakke gutterne op.

Målscorere mod Blære/Hornum blev:

Simon Green 6, Søren Christiansen 5, Kristian Jakobsen 3, Niklas Knokgård 3, Casper Larsen 2, Jacob Deleuran 1, Martin 1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste