Seneste nyt
Billede beskrivelse

Trekroner sætter turbo på i 2018

24. januar 2018 kl. 09.49

Trekroner Borgerforening inviterer i dag, onsdag 24. januar, til borgermøde i Trekroner Landsbycenter for at sætte fokus på de spændende nye ting, der er på programmet for 2018.

På mødet vil man blandt andet diskutere, om der skal lægges flere boligområder til Trekronerskolens skoledistrikt og frem for alt vil der blive sat fokus på, hvordan man fremadrettet sikrer den gode udvikling i området. Skolen har fået garanti på, at den de kommende fire år fortsat vil være en selvstændig skole. Det sker dog kun, hvis lokalområdet fortsat arbejder for de tiltag, der er sat i søen og udvikler området yderligere.

Der vil samtidig blive informeret om de nye tiltag, der er undervejs i Trekroner. Blandt dem er en ny fritidsklub og et motionstilbud for børn, som TIF 98 og Trekronerskolen arbejder på i fællesskab. Samtidig vil der i samarbejde med Lions Club og Rotary blive udbudt førstehjælpskurser til dem, der gerne vil kunne de en hurtig hjælp i nødstilfælde. Kurset omfatter også brug af hjertestarter og hjerteløberordning, som man forventer at etablere inden længe.

Derudover er der nyt omkring det røde hus på Skolevænget 8, som man i Liv i by og skole har fået lovning om at kunne bruge af Jammerbugt Kommune. Ildsjælene bag Liv i by og Skole har 50.000 kroner til istandsættelse af huset, men man forventer, at det vil være nødvendigt med frivillige hænder for at få projektet i mål - tanken er, at huset skal bruges til en ny bosætningskampagne.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste