Seneste nyt
Billede beskrivelse

Tranum er ramme om foredrag for jægere

05. januar 2018 kl. 07.54

Vildtbiolog og skovejer Egon Bennetsen fra Thy gæster Tranum Forsamlingshus torsdag 25. januar.

Aftenens tema er "Kronvildtforvaltning", hvor jægere og naturbrugere kan blive klogere på det teoretiske grundlag for netop dette emne.

I løbet af foredraget, der ledsages af videoklip, vil Egon Bennetsen komme ind på emner som brunstjagt, mellemhjortefredning, arealbegrænsning, DCE- og DJ rapporter samt teorier bag en kronvildbestands opbygning og hvordan man tolker og forstår en alderspyramide. I løbet af aftenen er der mulighed for at stille spørgsmål. Det er Marian Sørensen, Telling, der tager mod tilmeldinger efter først til mølle princippet.

Det er Tranum Forsamlingshus og Telling Forsamlingshus, der sammen med en kreds af nordjyske jægere står bag arrangementet, der varer ca. 3 timer.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste