Træf med veteranbiler og motorcykler

24. august 2017 kl. 08.57

I forbindelse med Aalestrup Classic Bil og MC Klubs årlige tur til Grønhøj, så inviteres der til træf på Grønhøj Strand Campings p-plads lørdag eftermiddag 26. august.

Træffet er for alle med interesse i klassiske biler og motocykler, og som har lyst til at "sparke dæk" med andre bil- og motorcykel-entusiaster.

Der er gratis kaffe og kage, og der kan købes øl og sodavand i butikken på campingpladsen. Alle er velkommen til at deltage, også blot for at se på de skønne gamle biler.

Træffet blev til første gang sidste år, da Aalestrup Classic Bil og MC Klub gerne ville markere 10-året for den årlige tur til Grønhøj, hvor også Midt Vendsyssel Veteran Klub (MVVK) var inviteret.

Det blev en så stor succes, at den gentages i år med håb om, at det bliver årlig tilbagevendende tradition.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste