Billede beskrivelse

To åbne haver i Fjerritslev og Gøttrup

12. august 2017 kl. 09.24

Hjortdal-Fjerritslev Havekreds har denne sensommeraften truffet aftale om åbne haver hos to haveejere onsdag 23. august klokken 18.30.

Hos Anne og Folmer Ostersen på Thistedvej 18 er det et glædeligt gensyn. Aftalen er truffet på manges opfordring, både fra dem, der ikke kunne deltage sidste gang, og ikke mindst fra dem, der gerne ville gentage oplevelsen.

Anne og Folmer har en stor landbohave med egen sø og mange stauder. Men lige nu er det især de lange rækker af blomstrende georginer, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Herefter går turen til Per Vadmand og Susanne Kjærs have på Gøttrupvej 62. Foruden køkkenhave med frugttræer er der tale om en naturhave med en sti gennem et skovparti og rundt om den 2000 m2 store sø. Bestyrelsens medbragte kaffe og kage nydes i denne have.

Alle er velkomne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste