Tina vil ha folk med ud at gå en tur
Gå dig glad Nordjylland har base i Aabybro, og alle kan møde op
Aabybro: Skal vi ikke gå en tur, siger vi til børnene, ægtefællen eller den bedste ven.
Men det er ikke særligt tit, at vi siger det til folk, vi ikke kender.
Og det er præcis det, Tina Lund har tænkt sig at lave om på.
Derfor her hun dannet "Gå dig glad Nordjylland," hvor meningen er, at man skal gå en tur sammen.
- Min vision er at skabe et alternativ til de eksisterende motionsformer som løbeklubber og motionscentre, fortæller Tina Lund, der har fået positive tilkendegivelser fra blandet andet en praktiserende læge.
- Og det er jo fordi alle kan være med på en gåtur - og det er godt for formen og humøret - og hvem ved måske møder man også nye, interessante mennesker, smiler Tina, der selv går en del.
Planen er at gå en tur hver tirsdag i tidsrummet 16.00-17.00, og man møder bare op hos Tina Lund på Thomasmindeparken 38 i Aabybro.
Det er meningen, at alle skal kunne deltage, så derfor er tempoet middel og sidst på måneden er en såkaldt "stilletur," hvor alle kan deltage.