Teltudlejer havde åbent hus
Der var meget stor søgning til åbent hus arrangementet hos Nordjysk Service- og Teltudlejning, da der i weekenden var mulighed for at se, hvad firmaet kan byde på.
Det er 9. år i træk, der er åbent hus i januar, og denne gang var der yderlig stande med mad, blomster og tøj. Firmaet kan efterhånden være leveringsdygtige i mange ting til den perfekte fest.
- Vi kan dække op til over 5.000 kuverter, og vi er leveringsdygtige i over 7.000 kvadratmeter telt, fortæller Niels Kristian Tøsbæk fra Nordjysk Service og Teltudlejning.
Der er også mulighed for at låne et cirkustelt på 1.450 kvadratmeter til sit arrangement.
- Vi har ofte forespørgsel på en fest for større firmaer, og her kommer teltet så i spil fortæller Niels Kristian Tøsbæk og tilføjer.
- Vi har også fået ansat en uddannet eventmanager til at varetage vores store efterspørgsel af større fester.