Team Jammerbugt reddet i sidste øjeblik fra nedrykning
Det var med det yderste af neglene, at Team Jammerbugt Herresenior kan kalde sig Jyllandsserie hold efter juleferien. Først var der et nederlag på hjemmebanen i Brovst Sport- og Kulturcenter torsdag aften med et mål til Blære/Hornum S&IF, udeholdet scorede 4 sekunder før tid. Ved uafgjort var hjemmeholdet reddet. Nu måtte holdet vente på resultatet fra Sortebakken HK, som søndag skulle spille mod Fjerritslev IF. Her skulle Fjerritslev vinde for at Team Jammerbugt fortsat skulle være i Jyllandsserien efter jul. Fjerritslev IF vandt med med mindst mulig margin 24-23.
- Det har været nogle meget nervepirrende dage, fortæller Team Jammerbugts træner, Niels Hansen.
- Torsdagens kamp gik fuldstændig, som vi havde forventet og vi lykkes med vores game plan. Desværre var vi ikke dygtige/heldige nok de sidste 10 sekunder, hvilket betyder at vi skal håbe på at Fjerritslev IF redder os fra nedrykning.
- Vi fik hjælpen og det er jeg utrolig glad for og sender en venlig tanke mod vest. Torsdagens målscorer for Team Jammerbugt blev:
Jakob Deleuran 6 mål.
Simon Buje 5.
Søren Christiansen 4.
Kristian Jacobsen 3.
Kasper Studsgaard 2.
Casper Larsen 2.