Her ses kvinderne fra Trekroner Idrætsforening, som er rykket op i serie 1, før sæsonen er slut. Privatfoto
Succesfulde Trekroner-kvinder rykker op
Det gør godt for håndboldkvinderne i Trekroner Idrætsforening. Andetholdet er netop rykket op i serie 1, og det er sket, inden sæsonen er slut.
Håndboldafdelingen har 35 kvinder i seniorafdelingen, og førsteholdet spiller i 3 division og ligger på nuværende tidspunkt på en 2.plads.
Herudover har man et serie 3-damesenior. Og som noget nyt i år kan man præstere et U19-pigehold.