Billede beskrivelse

Stort plantemarked i Ryaa

28. august 2017 kl. 09.29

Lørdag 2. september afvikler Aabybro Havekreds årets traditionsrige Plantemarked i Britta Mulins have på Gl. Landevej 124 i Ryaa.

Ca. 15 udstillere er inviteret og de medbringer planter, havekunst og hvad der ellers kan pynte op i enhver have. På terrassen er der en udstilling af patchwork i mange forskellige udformninger.

Britta Mulins have er meget stor og velplejet - ca. 7.000 kvm.

Der er et orangeri, hvor der bl.a. er siddepladser mellem de eksotiske planter.

Rundt om i haven er der ligeledes lavet "oaser", hvor man i fred kan sidde og nyde duft og farver fra de mange specielle vækster, som er i denne plantesamler-have.

Plantemarkedet ventes at samle over 200 besøgende og der er gratis adgang. I teltet byder Havekredsen på stort kaffebord med hjemmebag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste