Storm P. med humor og indsigt
Gjøl menighedsråd og Brugerrådet i Kildevangen, havde til torsdagshyggen torsdag 12. april allieret sig med Mogens Bluhme-Schmidt, der nu er pensionist efter mange år i dansk erhvervsliv.
Beskæftigelsen i erhvervslivet har undervejs været kombineret med interessen for kultur og samfundsforhold. Denne interesse bruges i dag til at holde foredrag baseret på humor og indsigt.
Dagens emne var "Storm P." mennesket og humoristen, et emne der udløste mange grin.
Undervejs i fortællingen om Storm P. blev der berettet om mangt og meget, startende med at unge Storm var i lære som slagter hos sin far. Et lærlingeforhold, som dog ikke førte til, at Storm P. blev slagter.
Men hans livsbane viste, at han havde mange andre talenter, og det blev som maleren, tegneren skuespilleren og forfatteren vi husker ham.
En rigtig indholdsrig fortælling blev givet til gæsterne denne torsdag.