Sommerudstilling med quilt
Han Herred Quilterne har i samarbejde med Købmandsgården i Skerping arrangeret en sommerudstilling med kunstneren Agnethe Dujo Baltzersen.
Udstillingen kan ses frem til 30. August, og i forbindelse med åbningen var kunstneren selv til stede og fortalte om de forskellige teknikker, der bruges til de forskellige kunstværker.
Agnete Dujo Baltzersen, der bor og arbejder i vandtårnet på Bjerget ved Lund Fjord, har en anderledes tilgang til at prøve ting af med tekstiler.
- Det var der mange, der gerne ville både se og høre om i forbindelse med åbningen fortæller Grethe Pedersen fra Han Herred Quilterne.