Billede beskrivelse

Sommerhuse og skybrud

03. juli 2017 kl. 09.31

Sommeren er ikke alene højsæson for solskin og ferie, men også for skybrud og kraftige regnskyl. Vil du undgå vandskader i sommerhuset og dyre reparationer, er det en god at forebygge, og Kaj Frederiksen fra Sol og Strand Feriehusudlejning giver fem gode råd til sikring af sommerhuset.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension var skybrud alene ansvarlig for 112 tilfælde af vandskader i danske sommerhuse sidste år.

- Man bør forberede sommerhuset mod kraftig vind og regn, inden man forlader det. På den måde er man i højere grad sikret, når de mørke skyer bevæger sig over området, og samtidig slipper man for at bekymre sig, mens man er væk, forklarer Kaj Frederiksen.

Tilstoppede tagrender er en stor synder ved vandskader. Det gælder især under skybrud, da tagrenderne i forvejen kommer på overarbejde. Sørg derfor for at rense dine tagrender for blade og slam og lap huller og revner, så tagrenderne er klar til at håndtere den store regnmængde.

Skråner terrænet ind mod sommerhuset, øges risikoen for vandskader markant. Eksempelvis kan det påvirke sommerhusets sokkel. Forebyg problemet ved at grave små kanaler eller dræn, der leder vandet væk fra boligen.

Sandsække er effektive til at modstå de store vandmængder, som sommerhuset udsættes for under et skybrud. Placer dem de steder, hvor der er øget risiko for, at vandet trænger ind som indgange og revner.

Du gør det formentlig allerede, men det kan være god idé at tjekke en ekstra gang, om du nu også har lukket alle vinduer, hvis der varsles skybrud.

Selv hvis dit sommerhus er grundigt forberedt på de store regnmængder, kan der opstå skader. Du bør derfor have styr på dine forsikringer, så du er sikker på at være dækket ind, hvis uheldet er ude. En sommerhusforsikring rummer typisk en hus- og grundejerforsikring, og den dækker som udgangspunkt vandskader på alle bygninger på din grund med støbt sokkel. Du bør dog tjekke, om din sommerhusforsikring også indeholder en indboforsikring.

Og skulle uheldet være ude så anmeld skaden til dit forsikringsselskab, red så mange af dine ting som muligt. Dokumentér skaderne med et kamera, og smid ikke noget ud, før du har haft besøg af dit forsikringsselskab.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste