Seneste nyt

Silikones fernisering med hav som tema

08. august 2018 kl. 10.03

Flemming Jansen, borgmester i den tidligere Pandrup Kommune, holdt åbningstalen ved kunstgruppen Silikones fernisering på herregården Bratskov fredag eftermiddag.

Det var ellers meningen, at kulturformidler Karsten Højen skulle holde åbningstalen, men han havde mistet stemmen. Flemming Jansen trådte til, og han holdt en humoristisk tale med citater af blandt andet Robert Jacobsen, Picasso og Storm P.

Efter åbningstalen var der monolog og hav-performance af Marie Vibe. Det var en meget eftertænksom monolog, hvor hun var bare en dråbe fra havet, der ville sprede ringe i vandet. Det, som kvotekonger fisker stemmer i. Så fik tilhørerne på Bratskov en søforklaring fra sildens bølger af erfaring i at gyde olie på vandene.

Efter monologen var udstillingen åben, og de fine stuer var i brug med dekorativt kunst. Der var mange fine værker på kunstgruppen Silikones udstilling. Havet er mangfoldigt. og der er mange dygtige kunstnere her i Vandkantsdanmark.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste