Sæjjern sæjjer fåwal: Det blev til 900

Sæjjern sæjjer fåwal, mæn dæjli' at jæn stadi ka møed nuen, dær håller weh si dialewt - let ænno.

Det siger Søren Vibe, tidligere formand for den nu nedlagte forening Han Herred Mål.

- Alting har en ende, og det gælder også ugens sæjjer, der har været bragt siden 2006 først i Hanbo-Bladet og senere i Ugeavisen Fjerritslev:Brovst.

- En sæjje er en talemåde, et ordsprog, nogen man siger. Ideen var at gøre lidt ud af egnsmålet i Øster Han Herred, så derfor skulle sæjjerne være, som man snakker her. Idéen kom fra Aksel Førby, som stammede fra Frøstrup, og som med stor energi gik op i at bruge Han Herreds egnsmål mellem folk på egnen, fortæller Søren Vibe.

I 2005 blev foreningen Han Herred Mål dannet, og den satte indsamling af sæjjer i gang, sideløbende med arbejdet med den store den ordbog over hanbomålet, som blev udgivet sidste år, hvorefter foreningen blev lukket.

Vil ikke oversætte til dansk

- I årenes løb har nogle henvendt sig og bedt os oversætte til dansk. Men der sagde vi nej. Vi skrev til spørgerne, at de skulle læse sæjjen op højt for sig selv, så ville den være lettere at forstå. Eller man kunne spørge en, der var klog på målet, fortæller Søren Vibe.

I årene frem til nu har folkene i Han Herred Mål samlet knapt 900 sæjjer, og langt de fleste er bragt i Hanbo-Bladet/Ugeavisen.

- Men alt har sin tid, også sæjjernes tid i avisen. Vi, der har været med til sæjjerne i Hanbo-Bladet, siger tak og farvel efter en skøn tid med mange sjove oplevelser.

Søren Vibe har sammen med Jytte Vad fundet en sidste stak sæjjer, som læserne kan forlyste sig med:

Jæn ka’ snår ék ræen mæ ajjer fålk længer, jæn ka’ snår kon ræen mæ sæ siel, åh deh ær ænda osse twiwlsom

Når dær føst goer luet i æn lawkaew, så æ'r ék té åh fåh smawen uw

Jæn ska wær gu we sæ siel, så læeng jæn hår sæ

Hwés jæn löwwer læeng nåk, så nor jæn deh hiele

Når jæn spijser æbler, såh ær-æ bæjjer åh opdaw æn hiel worm æn æn hal

Deh ær gåt, at deh ék ær så slæm, såm hwés deh hae wot wæer

Dær ær ållsteher nuen flier katøfler, dær ska skrælles

Nuen blywwer føst rejti bisk, når di hår tabt tæjjern

Deh ær løkken, når dær ær pauser i uløkkern

Fajjen wéed möj, for haj ær gammel

Hwés do læwwer dæ nier, så risikiër do, at fålk trowwer, do ær æn mått, di ka tøer fæddern poh

Konst ær nøej, jæn ék ka, for når jæn ka æ, ær æ éngen konst

Æ gåt grijn åh æn gue söwn ka kurier möj’