Romantik og krig i Kino i Pandrup
"Dunkirk" spiller fra 3. august til 7. august klokken 19.00 og fredag 4. august klokken 10.00.
26. maj 1940 omringes hundredtusinder af britiske og allierede tropper af fjendtlige styrker. De er fanget på en strand med ryggen mod havet og situationen bliver hurtigt desperat, da fjenden begynder at angribe fra alle sider.
Historien udfolder sig til lands, til vands og i luften. RAF Spitfire jagerfly angriber utrætteligt de fjendtlige jagere, i et desperat forsøg på at beskytte de hundredtusindvis af forsvarsløse soldater på stranden. Samtidig påbegynder hundredvis af småbåde, bemandet af både soldater og civile, en desperat redningsaktion for at redde så mange som muligt af deres soldater. Det bliver en desperat kamp mod tiden, der på alle måder er ved at rinde ud.
"Tulipanfeber" spiller 8. august og 9. august klokken 19.00 og 11. august klokken 10.00.
Oscarvinder Alicia Vikander fra ’Den danske pige’ er tilbage i et elegant og medrivende drama om kærlighed og begær, hvor hun spiller over for Christoph Waltz og Judi Dench.
Amsterdam i 1600-tallet. Den velhavende og aldrende købmand Cornelis Sandvoort (Christoph Waltz) hyrer en ung maler til at male et portræt af sin unge, smukke hustru, Sophia (Alicia Vikander) og ham selv. Sophia og maleren forelsker sig i hinanden, mens hun sidder model for ham. De indleder en passioneret og hemmelig affære og mens tulipanfeberen er på sit højeste, iværksætter de to elskende en risikabel og livsfarlig plan for at sikre en fremtid sammen.